Petersen & Sørensen Motorværksted arbejder igen med planer om at udvide aktiviteterne på Frederiksø i Svendborg.
Det skriver Fyens.dk.
Virksomheden ønsker at opføre en 54 meter lang hal ved beddingen bag rundbuehallen for at kunne anvende området hele året. Projektet forudsætter, at Svendborg Kommune udarbejder og vedtager en ny lokalplan, som ifølge udvalgsformand Arne Ebsen (SF) kan sendes i høring i foråret og eventuelt godkendes inden sommerferien.