23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Danmark igen blandt verdens stærkeste flagstater

International Chamber of Shipping placerer Danmark blandt de få flagstater, der lever op til alle kriterier i årets opgørelse
Annonce

Kun ti ud af 114 flagstater lever op til samtlige kriterier i International Chamber of Shippings årlige opgørelse for 2025/2026. Danmark er endnu engang blandt dem.

Det fremgår af International Chamber of Shippings Flag State Performance Table, der netop er udgivet. 

Annonce

Ifølge Danske Rederiers administrerende direktør, Anne H. Steffensen, har Danmarks placering konkret værdi og betydning for rederiernes konkurrenceevne og landets position som søfarts½nation.

Dansk flag som varemærke

- Et dansk flag i hækken er kvalitet. Det sætter også den seneste opgørelse fra International Chamber of Shipping en streg under. Det er af stor værdi, at potentielle kunder kan regne med, at de danske rederier leverer produkter og tjenester af høj kvalitet, siger Anne H. Steffensen.

Annonce

Danske Rederier peger på, at placeringen flugter med Danske Rederiers nyligt lancerede strategi, hvor målet er at styrke Danmark som et attraktivt fællesskab for rederivirksomheder. Den vedvarende placering blandt de bedst vurderede flagstater bidrager her til at gøre Danmark mere endnu attraktiv som både flagstat og muligt hjemsted for rederier.

Opgjort hvert år siden 2010 

Ud over Danmark er Frankrig, Tyskland, Grækenland, Hong Kong, Japan, Malta, Norge, Singapore og Storbritannien blandt de flagstater, der indgår i top-ti-gruppen. Hertil kommer Bermuda, Caymanøerne og Isle of Man under britisk flag.

Annonce

Fire flagstater er i år for første gang med i tabellen som følge af øget registrering af skibstonnage under mindre administrationer. Cambodja, Eswatini, Gabon og Guinea-Bissau bruges ifølge rapporter af rederier, der søger at omgå sanktioner fra USA, EU og G7, hvilket har rejst spørgsmål om håndhævelsen af internationale maritime standarder.

Opgørelsen udarbejdes årligt af International Chamber of Shipping, der er en international brancheorganisation for skibsejere og -operatører, Flag State Performance Table har været offentliggjort siden 2010.

Annonce

ICS' årlige flagstatsopgørelse

  • International Chamber of Shipping, ICS, offentliggør hvert år sin Flag State Performance Table, som er en datadrevet sammenstilling af flagstaters efterlevelse af internationale regler.
  • Opgørelsen bygger på 19 kriterier, herunder:
  • Resultater fra havnestatskontrol
  • Ratificering af konventioner under Den Internationale Søfartsorganisation, IMO og Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO
  • Myndighedernes tilsyn med flåderne og gennemførelse af internationale revisioner
  • Tabellen anvendes bredt i den internationale maritime sektor som reference i dialog mellem rederier, myndigheder og organisationer.
Annonce

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|