Et nyt maritimt business-kursus for søfarende er nu blevet en del af det formelle danske uddannelsessystem.
Forløbet Fundamental Maritime Business er opbygget som HD-enkeltfag til en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse og giver fra 2026 nu deltagerne adgang til videre uddannelse i HD-systemet.
Kurset er tilrettelagt, så det kan gennemføres sideløbende med arbejde til søs. Undervisningen foregår digitalt og strækker sig over seks uger med typisk én til to ugentlige sessioner og personlig sparring.