Brancheorganisationen Danske Rederier har præsenteret en ny strategi, som skal styrke de danske rederiers position i "en volatil geopolitisk virkelighed" og drive den bæredygtige omstilling af branchen.
Det fremgår af en meddelelse fra organisationen.
Et af hovedmålene i strategien, som har fået navnet "Charting the Course", lyder, at den danskflagede handelsflåde skal vokse på linje med eller mere end den globale flåde frem mod 2030.