Den nye Storstrømsbro er forsinket igen.
Bilister, cyklister og gående får ikke lov at passere de 4 km ny bro mellem Sjælland og Falster via Masnedø inden udgangen af 2025.
Nu meldes forbindelsen først klar i februar 2026.
- Entreprenøren arbejder fortsat på at færdiggøre en håndfuld opgaver, som vil række ind i det nye år. Opgaverne skal være klaret, inden vi kan åbne broen for trafik, siger projektchef Niels Gottlieb i pressemeddelelsen.