Blue Water Shipping tager endnu et skridt i retning af en mere international topledelse. Fra januar 2026 indtræder britiske Ryan Foley som Chief Operating Officer (COO) for Energy, Ports & Projects, og bliver dermed virksomhedens første internationale direktionsmedlem.
Udnævnelsen markerer en tydelig opgradering af Ryan Foleys rolle. Tidligere på året blev han præsenteret som kommende Senior Vice President for Projects, men nu får han en plads i direktionen og ansvaret for at udvikle og drive Blue Waters globale projektforretning.