Den yemenitiske Houthi-bevægelse har meddelt, at den stopper sine maritime operationer mod Israel og ophæver den blokade, der hidtil har ramt israelske havne. Det markerer et markant skifte i sikkerhedssituationen for skibstrafikken gennem Det Røde Hav.
Det skriver gCaptain.
Ifølge en officiel meddelelse, sendt til Hamas’ militære gren, Kata’ib al Qassam, af den nye Houthi-stabschef Yousef Hassan Al Madani, betyder beslutningen, at angreb mod skibe med destination i Israel ophører. Al Madani overtog posten efter sin forgænger Mohammed Al Ghamari, der blev dræbt under israelske luftangreb.