Det franske storrederi CMA CGM vil bygge og registrere ti nye containerskibe under fransk flag.
Det annoncerede adm. direktør Rodolphe Saadé tirsdag på konferencen Assises de l’Économie de la Mer i Frankrig. De nye fartøjer får en kapacitet på 24.212 teu, drives primært af flydende naturgas (LNG), men kan også sejle på både biometan og e-metan. Dermed bliver de verdens største LNG-drevne skibe, når de leveres fra 2026 og frem.