FN's SØFARTSORGANISATION, IMO, er en genial opfindelse. Det ved alle i rederibranchen, og argumenterne er velkendte: Global regulering giver ensartede vilkår at konkurrere på, og når IMO endelig har truffet en beslutning, bakker medlemmerne op. Men man behøver ikke at have en akademisk grad inden for international politik for at gennemskue, at fremtiden for mellemstatslige FN-beslutningsorganer som IMO ser dyster ud. IMO's storhedstid er slut. Beslutningen om den store net zero-aftale for skibsfarten er 'kun' udsat, men tiden arbejder ikke for en global FN-aftale om skibsfartens forurening - tværtimod.