Det nye ejerskab af ADP er officielt trådt i kraft.
Det fremgår af et Linkedin-opslag fra netop ADP og også af en opdatering af ejerlisten i CVR-registeret.
Her er den canadiske investeringsvirksomhed Brookfield nu anført som en formel del af ejerkredsen bag ADP.
Det var ventet, at alle myndighedsgodkendelser ville falde på plads i oktober, og det er hermed sket. Nu har Brookfield skudt 700 mio. kr. ind i ADP og ejer nu 14,1 pct. af havneforetagendet.