Kina er tirsdag lokal tid officielt begyndt at opkræve en særlig havneafgift for amerikanske skibe. Det gælder skibe der har amerikansk ejer, opereres af USA, er bygget i USA, eller som sejler under amerikansk flag.
Det melder den statslige kinesiske tv-station CCTV ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der er ifølge CCTV visse skibe, som vil være undtaget - det gælder blandt andet skibe, som er bygget i Kina, og tomme skibe, som kommer til kinesiske skibsværfter for at blive repareret.