23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danske Maritime roser delaftale: Et løft for dansk skibsbygning

Brancheorganisationen fremhæver, at aftalen baner vej for en national samlefabrik i Frederikshavn og styrker dansk skibsbygning

Danske Maritime kalder fredagens delaftale om Arktis og Nordatlanten for et vigtigt skridt fra plan til handling i arbejdet med at styrke dansk skibsbygning og den nationale maritime kapacitet.

I en pressemeddelelse fremhæver brancheorganisationen, at den nye delaftale 2 tilfører to ekstra arktiske skibe til Søværnet og samtidig bekræfter intentionen om at etablere en samlefabrik i Frederikshavn.

- Det sender et stærkt signal om, at Danmark ønsker at skabe egne rammer for bygning af flådefartøjer – og dermed styrke både forsyningssikkerhed, teknologisk suverænitet og vores evne til at vedligeholde egne fartøjer i krisetider, udtaler Jenny Braat, adm. direktør i Danske Maritime.

Delaftalen, som er en del af forsvarsforliget 2024-2033, omfatter investeringer på i alt 27,4 mia. kr., hvoraf 22,3 mia. kr. er øremærket maritime opgaver. 

Ifølge Forsvarsministeriet betyder fredagens delaftale 2, at den kommende flådestyrke vil bestå af fem ensartede skibe og indeholder en reserveret post til etablering af fysiske rammer for konstruktion af større fartøjer.

Danske Maritime understreger, at beslutningen vil skabe aktivitet i hele landet, idet flere værfter og underleverandører kan bidrage til byggeriet, og organisationen ser samtidig frem til den videre proces omkring de planlagte nye fregatter, som endnu ikke er aftalt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|