September var en broget affære for fragtforretningen i DFDS.
De samlede mængder på 3,5 mio. lanemeter i september 2025 var 0,8 pct. højere end i 2024 og 1,2 pct. lavere justeret for ruteændringer.
Nordsømængderne var på niveau med 2024 som følge af stabile mængder på de fleste ruter.
Middelhavsmængderne var til gengæld lavere end i 2024 drevet af en fortsat opbremsning i tyrkisk bilproduktion og indenlandsk efterspørgsel, samt reduceret kapacitet på én rute efter tilpasning til konkurrencesituationen.