23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lokal rigmandsfamilie køber sig ind i Esbjerg Havn

Et af Esbjergs kapitalstærke familieselskaber har købt 10 procent af Esbjerg Havns nystiftede ejendomsudviklingsselskab

Villemoes Holding ApS har købt sig ind i Esbjerg Havns ejendomsselskab med en ejerandel på 10 pct. 

Det skriver Esbjerg Havn i en pressemeddelelse.

Ejendomsselskabet blev stiftet i januar 2025 med det formål at udvikle havnens bygningsmasse, og med E. Bank Lauridsen Holding – en kapitalstærk, familieejet investor med base i Esbjerg – som medejer med en andel på 10 procent.

Nu er ejerkredsen udvidet med endnu en kapitalstærk, familieejet Esbjerg-virksomhed, Villemoes Holding. 

- Dette er næste skridt i udviklingen af et endnu stærkere ejendomsselskab, hvor flere partnere fremover kan bidrage med både kapital og kompetencer. Ambitionen er, at vi sammen kan skabe rammerne for, at Esbjerg Havn også i fremtiden er blandt Europas mest attraktive og konkurrencedygtige havne, udtaler havnens adm. direktør, Dennis Jul Pedersen. 

Ejer over 100 ejendomme 

Villemoes Holding har rødder i offshoreindustrien og er ejet af en lokal Esbjerg-familie, der gennem årtier har opbygget en portefølje på over 100 erhvervs- og industriejendomme. Selskabet udvikler faciliteter som lagerhaller, værksteder og kontorer til energivirksomheder med offshoreaktiviteter.

For medejer Frederik Villemoes er investeringen et strategisk træk, der skal understøtte væksten i Esbjerg og styrke selskabets portefølje. 

- Med investeringen er vi med til at skabe rammerne for de virksomheder og bidrage med vores erfaring indenfor ejendomsudvikling og -drift. Det ser vi frem til at bidrage med i samarbejde med havnen og E. Bank Lauridsen Holdings, udtaler Frederik Villemoes.  

I sit seneste årsregnskab for 2024 landede Villemoes Holding en bruttofortjeneste på 80,2 mio. kr. og et resultat på 59,2 mio. kr. på 42 mio. kr. 

Esbjerg Havns ejendomsselskab

  • Stiftet i januar 2025 som led i en ny holdingstruktur under Esbjerg Havn.
  • Fokus er primært på lager- og industribyggeri til havnerelateret erhverv.
  • Selskabet samler en stor del af havnens bygningsmasse og udlejningsaktiver, der i 2024 stod for over halvdelen af havnens samlede omsætning.

  • Formålet er at udvikle og udleje bygninger på havnens arealer i samarbejde med lokale partnere: Første projekt er en 4.580 kvadratmeter stor hal med Nicon Industries som lejer.
  • E. Bank Lauridsen Holding og Villemoes Holding ejer hver 10 procent af selskabet.

Stiftet i 2025

Esbjerg Havns ejendomsselskab arbejder med udvikling og udlejning af faciliteter på havnens arealer. Eksempelvis med et aktuelt byggeri af en 4.580 kvadratmeter stor hal ved den tidligere fiskerihavn, hvor entreprenøren Jorton står for opførelsen, og Nicon Industries bliver første lejer.

Selskabet er tæt integreret i Esbjerg Havns overordnede vækststrategi, som blandt andet omfatter en større udvidelse af havnearealet på samlet 93 hektar. 

Esbjerg Havn er en kommunal selvstyrehavn ejet af Esbjerg Kommune. Havnens bestyrelse består af blandt andre formand og formand for Folketinget, Søren Gade, Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen og andre repræsentanter fra kommunen og det lokale erhvervsliv.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02