Rødehavskrise, toldkrig og ekstrem travlhed i de europæiske havne. På papiret ligner det ikke gunstige forhold at vokse en forretning i - men det er det faktisk for det Aarhus-baserede rederi Unifeeder.
Rederiets adm. direktør, Martin Gaard Christiansen, siger nemlig til Søfart, at det netop er i urolige tider, feedermarkedet spiller en afgørende rolle som støtte til de store containerrederier.