Fra 1. november 2025 forsvinder navnet Copco officielt fra markedet. Efter omkring fire år med fælles ejerskab og ledelse fusionerer virksomheden nemlig med Jutlandia Terminal og samler aktiviteterne under ét brand: Jutlandia Terminal A/S.
Sammenlægningen betyder, at kunderne fremover får én samlet indgang til både salg og håndtering af kemikalier samt logistikløsninger til energisektoren. Ifølge selskabet er ambitionen at skabe et bredere produktprogram og en mere effektiv organisation.