19 besætningsmedlemmer fra et hollandsk skib ved navn "Minervagracht", der mandag blev angrebet ud fra Yemens kyst, er blevet evakueret.
Det oplyser EU-missionen Aspides i en pressemeddelelse.
Besætningsmedlemmerne er blevet evakueret til det østafrikanske land Djibouti.
bulkskibet "Minervagracht" blev mandag ramt af et "ukendt" projektil omkring 120 sømil fra havnebyen Aden i Yemen, oplyste Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer, UKMTO.