23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Endnu mere fast arbejde til Cadeler i den polske Østersø

Cadeler cementerer har sikret sig en ny fast kontrakt på et polsk havvindprojekt, BD-Wind, som styrker installationsrederiets pipeline i Østersøen 

Cadeler har netop underskrevet en fast kontrakt med Ocean Winds om installationen af 26 havvindmøller på BC Wind-projektet i den polske del af Østersøen. 

Projektet bliver Ocean Winds’ første i Polen og styrker Cadelers i forvejen stærke tilstedeværelse i regionen.

Det skriver Cadeler i en pressemeddelelse

Kontrakten omfatter transport og installation af Siemens Gamesa 14 MW-møller over en periode på cirka fire måneder i 2028. 

Installationen vil ske fra havnen i Gdańsk med et af Cadelers til den tid fem O-klassefartøjer.

Når parken står færdig, får den en kapacitet på op til 390 MW – svarende til elforbrug i næsten 500.000 polske husstande.

- Med denne faste kontrakt, der nu er underskrevet, er vi klar til at bringe vores best-in-class flåde og erfarne besætninger til at støtte Ocean Winds på dette vigtige projekt, udtaler Cadelers adm. direktør, Mikkel Gleerup. 

Kontrakten med Ocean Winds er det første direkte samarbejde mellem parterne, selvom de tidligere har arbejdet sammen på Moray West-projektet ved Skotland. Ocean Winds er et joint venture mellem franske Engie og portugisiske EDP Renewables, som ambitiøse mål på det globale havvindmarked.

Den nye kontrakt er Cadelers fjerde i Polen. Selskabet er i gang med installationen af Baltic Power-projektet, der med 76 Vestas-møller bliver Polens første havvindmøllepark. 

I februar 2024 indgik Cadeler fast kontrakt med Ørsted og PGE om installation af møller på Polens anden havvindpark, Baltica 2, og i oktober fulgte faste kontrakter med Equinor og Polenergia om installation af Bałtyk 2 og 3.

Med en ordrebeholdning på cirka 2,5 mia. euro ved halvårsregnskabet i august 2025, kraftig flådevækst og stigende ordrer og kapacitetsudnyttelse har Cadeler i 2025 mangedoblet sin indtjening. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063