23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Passagerer strømmer til DFDS-konkurrent på Den Engelske Kanal

Det samlede antal bookinger er steget 77 pct. 

Brittany Ferries kan i sin første fulde sommersæson på Guernsey notere sig en betydelig fremgang i antallet af passagerbookinger fra både Storbritannien og Frankrig.

Rederiet kan notere sig for en stigning i det antal rejsende fra Storbritannien og Frankrig på 28,9 % i perioden april til august sammenlignet med samme periode sidste år.

Stigningen er drevet af betydelige fremgange på alle ruter, herunder en vækst på 59,2 pct. i sejladsen fra St. Malo og en stigning på 20,6 pct. i rejser mellem Storbritannien og Guernsey alene i august. 

Det oplyser Brittany Ferries i en pressemeddelelse.

- Vi ved, at den nye sejlplan, som ikke længere er påvirket af Jersey, er blevet godt modtaget af kunderne, ligesom de ekstra afgange fra St. Malo. I partnerskab med VisitGuernsey markedsfører vi aktivt øen både i Europa og Storbritannien, lyder det fra rederiets kommercielle direktør Paul Acheson.

Brittany Ferries tog hul på en 15 årige kontrakt som færgeoperatør til og fra Guernsey i slutningen af marts. 

Formanden for Guernseys Committee for Economic Development, Neil Inder, deler optimismen og peger på det lokale erhvervslivs muligheder i den øgede turisme.

- Brittany Ferries' positive udsigter for sommersæsonen er gode nyheder og stemmer overens med vores egne forventninger om, at 2025 vil vise stærk vækst i turismen – især med flere besøgende fra Frankrig. Vi har meget at tilbyde de besøgende, herunder restauranter og hoteller i høj kvalitet, en unik historie og kultur samt en betagende natur, udtaler Neil Inder.

Todelt udbud

DFDS og Brittany Ferries deltog i samme udbud om at blive færgeoperatør til og fra Guernsey. DFDS blev diskvalificeret lige inden afgørelsen, og Brittany Ferries kunne trække sig sejrrigt ud af udbudsrunden.

Ugen efter blev DFDS tildelt kontrakten på færgetrafikken til og fra søster-øen Jersey.

Færgetrafikken til Jersey og Guernsey var ellers udbudt som én samlet pakke, men blev i 11. time delt i to af de to øernes respektive myndigheder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109