Som nyuddannet maskinmester er man eftertragtet både til lands og til søs, men uddannelsens sammensætning betyder, at mange unge må fravælge drømmen om en maritim karriere allerede under selve uddannelsen.
Det påpeger flere aktører inden for det maritime uddannelsesområde, som Søfart har talt med.
For hvis du er kommet ind på maskinmesteruddannelsen på baggrund af en håndværksmæssig uddannelse, er praktikperioden nemlig for kort til, at man opnår det sønæringsbevis, som gør dig relevant for rederierne at sende til søs som maskinmesterelev.