23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Drama i Østersøen: Svensk bugserbåd sank ved Bornholm

Bornholms Marinehjemmeværns' fartøj 'Hjortø' trådte til, da en fiskekutter blev efterladt drivende efter bugseringsuheld

Et dramatisk søredningsforløb udspillede sig lørdag i dansk farvand vest for Bornholm, da en svensk bugserbåd sank under arbejdet med at trække en ældre fiskekutter. Redningsaktionen blev gennemført af Bornholms Marinehjemmeværn med støtte fra marinehjemmeværnsfartøjet (MHV) 'Hjortø'.

Det skriver TV 2/Bornholm.

Efter at den svenske besætning blev reddet i land, lå kutteren uden mandskab og drev i åbent hav. Bornholms Marinehjemmeværn blev kontaktet kl. 11.30 og fik til opgave at bjærge fartøjet. Med en besætning på 11 mand fra Bornholms Marinehjemmeværns fartøj 'Hjortø' lykkedes det at få trukket kutteren til Hasle Havn, hvor den fortsat ligger fortøjet.

-  Ret hurtigt får vi skaffet en besætning på 11 mand og får smidt to mand om bord på båden, når vi kommer ud til den. Det var ikke så nemt, fordi der alligevel var lidt sø, og den lå på tværs i søen. Men vi fik to mand over, en gammel fisker, der har sejlet fiskekuttere i mange år, udtaler flotillechef Jackie Nielsen til TV 2/Bornholm.

'MHV 903 Hjortø' er Marinehjemmeværnets faste fartøj på Bornholm og bemandet med frivillige. 

Skibet deltager i redningsoperationer, miljøberedskab ved olieudslip og overvågning af skibstrafik i danske farvande. Det indgår desuden i Forsvarets beredskab og kan støtte Søværnet med opgaver i Østersøen, herunder kontrol og rapportering af fremmede skibe.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047