United Shipping & Trading Company (USTC) har klaget til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale af koncernen og stifter Torben Østergaard-Nielsen.
Det skriver USTC i en pressemeddelelse.
Ifølge selskabet har Ekstra Bladet anvendt "en problematisk journalistisk metode, hvor fokus er flyttet væk fra den faglige substans og over på en personlig vinkling".
- Ekstra Bladets sprogbrug, vinkler og kampagnemæssige gentagelser er nu gået ud over, hvad der med rimelighed kan forsvares som kritisk journalistik og har taget karakter af personlig hetz, lyder det i pressemeddelelsen.
Kabelskader og LNG-skibe
Særligt hen over sommeren 2025 har Ekstra Bladets dækning haft den karakter, som USTC klager over og peger på tre eksempler, hvor mediet har inddraget Østergaard-Nielsen i historier, der intet har med ham eller Nordic Waste-sagen at gøre.
Det første er EB's dækning af en kabelskade ved Bornholm i 2022. Her blev USTC-rederiet Uni-Tankers dømt til at betale 27 mio. kr. i erstatning, men Torben Østergaard-Nielsen havde ingen rolle i hverken hændelsen eller håndteringen af sagen, skriver USTC.
Den næste klage omhandler EB's dækning af skibsværftet Fayard, hvor USTC-stifteren er bestyrelsesmedlem uden ejerinteresser. Alligevel blev han genstand for kritik af værftets lovlige arbejde med russiske LNG-skibe i tråd.
Skældsord og fotos af privatboligen
Det tredje klagepunkt er Ekstra Bladets dækning af Jensens Bøfhus, hvor mediet ifølge USTC brugte årsregnskabet som anledning til at omtale Nordic Waste-sagen og kalde Torben Østergaard-Nielsen for "møgmilliardæren" og "Danmarks mest forhadte milliardær".
Også mediets brug af fotos af både stifterens privatbolig og messeoptagelser fra Paris mangler efter koncernens opfattelse samtykke og nuancer.
USTC fastslår, at koncernen fuldt anerkender pressens ret til kritisk erhvervsjournalistik – men at den mener, at Ekstra Bladet er gået for langt i forhold til reglerne for god presseskik.
Pressenævnet skal nu tage stilling til sagen.
Om Pressenævnet
- Pressenævnet er et uafhængigt organ nedsat ved medieansvarsloven, som behandler klager over mediernes indhold.
- Nævnet tager stilling til, om et medie har overtrådt reglerne om god presseskik eller har afvist at bringe et genmæle. Kendelserne kan føre til kritik og pålæg om offentliggørelse, men nævnet kan ikke idømme bøder eller erstatning.
- I 2024 modtog Pressenævnet 223 klager og afsagde realitetsafgørelser i 152 sager.
- Kun 28 klagere (18 pct.) fik helt eller delvist medhold – som er den laveste andel i ti år og markant lavere end de senestee år, hvor omkring en tredjedel af klagerne typisk fik medhold.
Kilde: Pressenævnet, Årsberetning 2024
BREAKING