23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Svensk tankrederi lancerer platform for CO2-handel i EU

Med en ny platform vil tankrederiet Furetank samle både købere og sælgere af CO2-reduktioner under FuelEU Maritime 

Det svenske tankrederi Furetank vil gøre det muligt for rederier at købe CO₂-reduktioner fra aktører, der har reduceret mere end EU kræver.

Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse, hvor det lancerer sit nye datterselskab, CO2mpliance.

Selskabet tilbyder andre rederier at formidle og administrere deres CO2-handel under FuelEU Maritime, hvor rederier med overskud kan sælge reduktioner til dem, der ikke når i mål.

– Vi har sikret en kontrakt for store leverancer af massebalanceret biometan, som vil drive alle vores Vinga-skibe i EU i 2025. Det giver os mulighed for at handle overskydende emissionsreduktioner – både for os selv og andre, siger Viktoria Höglund, adm. direktør for CO2mpliance.

Fuld overgang til biogas

Furetank har siden 1950'erne haft base på Donsö i Göteborgs skærgård og er blandt stifterne af Gothia Tanker Alliance, der opererer 40 produkttankskibe i europæiske farvande.

Familierederiet har investeret i en serie tankskibe, Vinga-serien, som kan sejle på både LNG og biometan. Skibsserien kan uden videre kan overgå til biogas, hvis emissioner ligger markant foran EU’s minimumskrav.

– Der er altid politisk usikkerhed om reguleringer. Det er bekvemt bare at fortsætte med konventionelle brændstoffer og se, hvordan markedet udvikler sig. Vi vælger at gøre det modsatte ved at presse på for forandring, investere proaktivt og gå hele vejen, nu incitamenterne er på vej, siger Viktoria Höglund.

EU’s klimaramme for søfarten

FuelEU Maritime er en del af EU’s samlede ”Fit for 55”-pakke, som skal reducere EU’s samlede drivhusgasudledninger med mindst 55 pct. i 2030. For skibsfarten betyder det, at udledninger nu måles og kontrolleres fra brændstofproduktion til forbrug (well-to-wake), og at rederier, der ikke overholder kravene, risikerer store bøder.

Om Furetanks Vinga-serie

  • Type: Produkttankere på ca. 16.000–20.000 dwt
  • Design: Udviklet af Furetank i samarbejde med partnere i Gothia Tanker Alliance
  • Navn: Serien er opkaldt efter Vinga fyr ved indsejlingen til Göteborg
  • Brændstof: Dual fuel – kan sejle på både LNG (flydende naturgas) og biometan (Bio-LNG)
  • Miljøprofil: Udstyret med katalysatorer, partikelfiltre og ballastvandsrensning
  • Formål: Bygget til nordeuropæiske ruter med lavt energiforbrug og lavere CO2-emissioner. 

Kilde: Furetank

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063