23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tre pengeskabe og en flagstang: Kom med bagom hovedrengøringen af Københavns Havn

Hver sommer er dykkere i havnen for at fiske tvivlsomme artefakter op fra kanalerne i København. I år er ingen undtagelse. Se listen her.

Københavns kanaler plejer at rime på sommerglade turister, havnebusser i pendulfart og skrattende højtaleranlæg fra Kanalrundfarten.

Men under overfladen gemmer der sig en anden og mere rodet virkelighed, og hver sommer dykker et hold medarbejdere ned for at gøre hovedrent på bunden af hovedstadens kanalsystem.

Se listen: Det fandt dykkerne ved oprydningen i 2025

  • Cykler: 92
  • Dæk: 78
  • Stole: 76
  • Kegler: 67
  • El-cykler: 27
  • Skilte: 21
  • Indkøbsvogne: 18
  • El-løbehjul: 13
  • Skilteklodser: 11
  • Spande: 9
  • Stilladsdele: 9
  • Skraldespande: 8
  • Stålrør over 3 m: 7
  • Plastikrør: 6
  • Stålstænger: 6
  • Fendere: 5
  • Borde: 4
  • Paraplyer: 4
  • Stiger: 4
  • Trækvogne: 4
  • Barne- og klapvogne: 3
  • Bænke: 3
  • Lejder: 3
  • Pengeskabe: 3
  • Tæpper: 3
  • Blomsterkrukker/urtepotter: 2
  • Boremaskiner: 2
  • Bord-bænkesæt: 2
  • Cykelstativ: 2
  • Flagstang: 2
  • Hegn: 2
  • Krykker: 2
  • Løbehjul: 2
  • Trosser: 2
  • Træplader: 2
  • 10 meter bolværk: 1
  • Blåser: 1
  • Brandslange: 1
  • Gryde: 1
  • Hammer: 1
  • Kubiktank: 1
  • Køkkenkniv: 1
  • Ladcykel: 1
  • Metalkurv: 1
  • Indenbordsmotor: 1
  • Parasol med fod: 1
  • Pengekasse: 1
  • Skal til redningsflåde: 1
  • Slangetromle: 1
  • Soldat (byggeri): 1
  • Stage: 1
  • Stok: 1
  • Stor sten: 1
  • Strømskab: 1
  • Taske med tøj: 1
  • Stålskab: 1
  • Tennisketcher: 1
  • Paraplyanker: 1

Den gode historie er, at affaldsmængderne heldigvis falder fra år til år. I 2020 blev der fisket 299 cykler op ad havnen. I 2024 var tallet 132 og i år måtte dykkere hive 92 cykler op fra bunden.

- Vi er naturligvis glade for, at affaldsmængderne generelt falder, men det er stadig ret vildt, hvad der fiskes op. Vi har stort fokus på, at havnen skal være ren både for mennesker og for fisk og planter, og vi bruger mange ressourcer på at holde den fri for skrald - både på bunden og i overfladen, hvor By & Havns skraldebåd dagligt fjerner affald, tang osv., lyder det fra Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

Flagstænger og bord-bænkesæt

Og cykler er atter topscoren, når man sorterer affaldet efter typer. I den mere sjældne afdeling finder man tre pengeskabe, der desværre var tomme. 

- Selvfølgelig kan genstande blæse i havnen eller blive tabt. Men pengeskabe, flagstænger og bord-bænkesæt falder ikke tilfældigt i. Havnen er byens livsnerve og blå byrum, og vi har alle sammen et ansvar for, at den holdes ren. Heldigvis går det den rigtige vej år for år, lyder det fra Mette Odgaard Mylin.

Vi er naturligvis glade for, at affaldsmængderne generelt falder, men det er stadig ret vildt, hvad der fiskes op Mette Odgaard Mylin, havnechef By & Havn

Københavns Havn har sommeren igennem kørt en kampagne, der opfordrer til at lade affaldet ramme skraldespanden. Og at lade bord-bænkesæt blive stående på land.

Når affaldet er blevet samlet op, bliver det sejlet til By & Havns havneområde på Refshaleøen, hvor det bliver sorteret og kørt videre til forbrænding.

Se, hvad dykkerne fandt ved sidste års hovedrengøring

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063