23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skib undersøgt af efterretningstjeneste sendt til ophug i Esbjerg

Efter næsten otte år i en polsk havn er det russiske spøgelsesskib 'Khatanga' nu klar til at blive ophugget i Esbjerg

Fortællingen om det russiske spøgelsesskib 'Khatanga' nærmer sig sin afslutning i Esbjerg, hvor Smedegaarden A/S om kort tid går i gang med at skrotte den 23.000 ton tunge produkttanker. 

Det skriver mediet Esbjerg Liv.

Ifølge Maritime Executive blev tankeren tilbageholdt i havnen i Gdynia, Polen, i oktober 2017 efter en mislykket inspektion. Myndighederne konstaterede både alvorlige strukturelle problemer og rejste tvivl om besætningens uddannelse og kompetencer. Ejeren, Murmansk Shipping Company, lovede reparationer, men endte i stedet med at indgive konkursbegæring i 2020.

Siden da har skibet været i centrum for flere dramaer. I januar i år rapporterede den polske radiostation Radio ZET, at landets militære kontraefterretningstjeneste (SKW) og den interne sikkerhedstjeneste (ABW) undersøgte omstændighederne omkring den forladte russiske tanker.

Også sikkerheden var et problem. To gange i vinter brød Khatanga sine fortøjninger, først den 15. december og igen den 12. januar, hvilket understregede risikoen ved at lade skibet ligge i havnen.

Efter længere tids tovtrækkeri kom de nødvendige godkendelser, og den 19. juni forlod 'Khatanga' endelig Gdynia med kurs mod Danmark. Før afrejsen blev tankeren tømt for olie og kemikalier, og skroget blev svejset, skriver Maritime Executive.

Skibet blev bygget som det sidste handelsskib på Kockums værft i Malmø for det svenske rederi Nordström & Thulin i Stockholm. Ved leveringen i november 1987 blev skibet dog overdraget til Latvian Shipping Co. i Riga, som gav det navnet Bauska.

I 2003 blev skibet solgt til russiske Murmansk Shipping og fik navnet 'Khatanga'.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|