23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Norden sælger endnu et skib og tilføjer Panamax til flåden

Rederiet har solgt skib nummer 21 siden nytår - og føjer samtidig en ny Panamax til den ejede flåde

Rederiet D/S Norden har frasolgt et Supramax-tørlastskib og samtidig indkøbt et japanskbygget Panamax-skib fra 2017, som forventes leveret til flåden i september 2025. 

Det oplyser rederiet i en selskabsmeddelelse.

Den nyindkøbte Panamax er på 85.000 dwt og har bredt skrog, lav dybgang og stor lastekapacitet, hvilket gør det velegnet til havne med begrænset dybde og store bulktransporter. 

Ifølge Tradewinds passer beskrivelsen af nyindkøbet på 'Red Marlin', som ifølge mediet blev solgt i sidste uge for 26 mio. dollar af Kasuga Kaiun fra Japan.

- Tilføjelsen flugter med vores nuværende lastbehov, og afspejler vores strategi om at optimere flåden for at imødekomme specifikke markedsbehov og sikre effektive og pålidelige transportløsninger til vores kunder verden over, skriver rederiet i pressemeddelelsen.

Efter modtagelsen af den nyindkøbte Panamax vil Norden råde over 15 ejede skibe og 86 leasede tank- og tørlastskibe med købsoptioner.

Udnytter markedets høje skibsværdier

Salget af Supramax-skibet er rederiets 21.  skibssalg i 2025, hvor rederiet har udnyttet markedets høje skibsværdier til at realisere kapital. 

Det solgte skib er ifølge Tradewinds 'Nord Bering' (2015), som Norden har leaset med købsoption, som rederiet nu har udnyttet og solgt skibet videre. Køberen er unavngivet, men transaktionen vil - skriver Tradewinds - indbringe Norden en milliongevinst. 

I 2025 har Norden solgt både aktive skibe og nybygninger, heraf flere med efterfølgende tilbageleasing på timecharter-kontrakter. Omvendt har rederiet siden årsskiftet indgået leasingaftaler for 18 nye skibe med købsoptioner - heriblandt 10 multipurpose-skibe. 

I andet kvartal 2025 leverede Norden et nettoresultat på 52 mio. dollar, en stigning fra 46 mio. dollar i samme kvartal sidste år. 

En stor del af overskuddet stammer fra gevinster fra skibssalg, som i andet kvartal har indbragt 38 mio. dollar. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|