23948sdkhjf

Nedjustering sender DFDS-aktie ud i voldsomt kursfald

Umiddelbart efter, at DFDS kom med en nedjustering i forventningerne, begyndte aktien i rederiet at dykke

Aktien i DFDS styrtdykker fredag, efter at det danske rederi tidligere på dagen nedjusterede sine forventninger til året.

Nu regner selskabet med et driftsresultat på mellem 800 og 1000 millioner kroner. Tidligere forventede DFDS et driftsresultat på omkring 1000 millioner kroner.

Rederiet annoncerede nedjusteringen i en selskabsmeddelelse omkring klokken 11.20, og umiddelbart efter blev aktien sendt ud i et stort kursfald.

Klokken 13.15 falder DFDS-aktien med mere end 16 procent og handles i kurs 100.

De sænkede forventninger begrundes af DFDS med udfordringer for rederiets forretninger i Middelhavet.

Det gælder blandt andet færgeforretningen, hvor øget konkurrence presser DFDS til at foretage ændringer. Samtidig er rederiet i gang med at skære udgifter til og lukke de dele af forretningen i Tyrkiet, som ikke er rentable.

Nedjusteringen kommer forud for selskabets regnskab, som ventes 20. august.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063