Hapag-Lloyd kom ud af første halvår 2025 med en omsætning på 9,7 mia. euro - en stigning på 10 pct. drevet af 10,6 pct. højere transportvolumen, der steg til 6,7 mio. teu, mens gennemsnitsraten holdt sig på 1.400 dollar/teu.
På trods af væksten faldt indtjeningen før af- og nedskrivninger (EBITDA) til 1,76 mia. euro fra 1,82 mia. euro året før, og EBIT til 619 mio. euro fra 813 mio. euro. Presset kommer fra højere omkostninger til blandt andet havnedrift, omsejlinger via Kap Det Gode Håb og opstartsudgifter til det nye Gemini-netværk.