Overskuddet er ganget med fem.
Slæbebådsrederiet Tambour Towage, der har hjemme i Guldborg, er kommet forrygende ud af regnskabsåret 2024.
Et overskud fra 2023 på 435.000 kr. er nu vekslet til en bundlinje på 2,5 mio. kr.
Selv betegner ledelsen - måske lidt underspillet - året som tilfredsstillende.
- Året er gået godt, men vi arbejder også for det. Vi ansatte en befragter i marts i 2023, der skal sørge for at skaffe opgaver til skibene. Det betyder, at vi om sommeren planlægger opgaver til vinterhalvåret, så vi ikke ligger stille, bortset fra når skibene skal på værft, siger direktør og ejer i Tambour Towage Rasmus Tambour.