Knap er én rekord sat, før den næste melder sig.
En travl juli måned resulterede i en vækst i containertrafikken på Aarhus Havn på 45 procent sammenlignet med sidste år. En vækst fra 59.726 TEU til 86.835 TEU.
Det er det højeste antal containere, der nogensinde er håndteret på havnen i Aarhus, hvor over 70 procent af alle containere i Danmark går igennem.