23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

HMM's opkøbsplaner kollapset - jagten på tonnage fortsætter

Det sydkoreanske storrederi opgiver milliardopkøbet af SK Shipping - nu søger HMM nye veje mod 2030-strategien om at fordoble tørlastflåden

HMM's ambitiøse vækstplaner fik et tilbageslag, da forhandlingerne om at overtage en majoritetsandel i det koreanske SK Shipping blev afbrudt tidligere i august.

Det skriver ShippingWatch, der har haft kontakt til en talsperson i rederiet.

Aftalen, der ifølge The Korea Economic Daily havde en værdi på 1,4 mia. dollars, kunne have været et væsentligt skridt i retning af at opbygge en mere diversificeret flådeprofil med stærkere position i vådbulkmarkedet. 

I stedet må HMM, som i dag råder over en bulkflåde på 46 skibe med en samlet tonnage på 6,7 mio. dwt, nu finde alternative veje til at nå sine mål:

- Vi står fast på vores 2030-mål, herunder udvidelse af containerflåden til 1,55 mio. teu og tørlastflåden til 12,56 mio. dwt gennem en diversificeret portefølje, siger en talsmand for HMM til ShippingWatch.

Ifølge markedsaktører, som ShippingWatch har talt med, har HMM været aktiv på brugtmarkedet, blandt andet med interesse for skibe fra Oldendorff og Lauritzen. Samtidig vurderes det, at nybygningskapaciteten globalt er presset, hvilket kan besværliggøre ekspansionen. 

Flere kilder peger på, at det nu kuldsejlede opkøb muligvis var politisk motiveret for at styrke den nationale skibsfartsindustri.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.08