De amerikanske importører holder vejret op til skæringsdatoen fredag 8. august. Her genrejses Donald Trumps massive toldmure mod Kina efter en tre måneder lang pause, som ikke har ført til den forsoning, importørerne kunne håbe på op til julesæsonen.
De tårnhøje toldsatser på over 100 pct. vil igen stoppe samhandlen mellem verdens to største økonomier og tilføje til den usikkerhed, der allerede hærger forsyningskæderne.