23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Bunker Holding jagter opkøb af anonym konkurrent

Bunker Holdings presseafdeling bekræfter, at man ligger i opkøbsforhandlinger 
Annonce

Verdens største bunkerselskab, Bunker Holding, er i forhandlinger om et opkøb, som vil gøre bunkergiganten fra Middelfart endnu større.

Det oplyser bunkerselskabets adm. direktør Keld R. Demant i Shippingwatch.

I en mail til Søfart bekræfter Bunker Holdings presseafdeling, at selskabet forhandler om et opkøb af en "relativt stor", unavngiven konkurrent, som selv har rakt ud for at lufte sin interesse for en handel. 

Annonce

Aktuelt er status den, at Bunker Holding har givet et bud og har fået et modbud, som ledelsen hos bunkerkoncernen med hovedsæde i Middelfart nu tygger på. 

Hvis Bunker Holding vælger at fortsætte processen, vil handlen kunne afsluttes inden udgangen af 2025. 

Annonce

Det sidste opkøb, som Bunker Holding foretog, fandt sted for lidt over fem år siden. Her overtog datterselskabet KPI Bridge Oil i februar 2020 konkurrenten OceanConnect Marine, som dengang var et top-ti bunkerselskab med årlige volumener på syv mio. metriske tons bunker. 

Annonce

Med 25 mio. metriske tons leveret bunker om året er Bunker Holding verdens langt største leverandør af skibsbrændstoffer. Nummer to på listen, Peninsula, leverer ifølge Ship & Bunker 18 mio. metriske tons bunker årligt. 

Annonce

Bunker Holdings presseafdeling oplyser, at topchef Keld R. Demant ikke har mulighed for at stille op til interview i dag med Søfart.  

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|