23948sdkhjf

Suez-kanalen undgår større ulykke efter kinesisk fragtskibs grundstødning

Kanalmyndigheder fremhæver sit beredskab og en effektiv håndtering som årsag til, at trafikken gennem Suez har været upåvirket af hændelsen

Da det kinesisk administrerede heavy lift-skib 'Red Zed I' grundstødte på grund af "et akut styresvigt" i Suezkanalen, slap myndighederne med skrækken. Ingen kom til skade og den øvrige trafik igennem kanalen har været upåvirket.

Det skriver The Maritime Executive.

Skibet, som var på vej til Sudan fra Holland uden last, begyndte at afvige fra sejlrenden ved 45 kilometer-mærket. Takket være hvad kanalmyndighederne selv kalder en koordineret indsats fra navigationskontrol-teamet og tre slæbebåde, blev fartøjet hurtigt trukket fri og eskorteret til Great Bitter Lakes for reparation. Uheldet resulterede i en mindre skade på stævnens overflade.

- Besætningen reagerede straks, og vores trænede hold kunne forhindre enhver alvorlig skade og sikre, at skibets passage blev kontrolleret, siger adm. direktør i Suez Canal Authority Osama Rabie til mediet.

Episoden fandt sted samtidig med, at CMA CGM’s megaskibe som Jules Verne og Adonis genoptog deres passage gennem kanalen - de første efter konflikten i Rødehavet tidligere på året. 

Suez-myndighederne tilbyder i den forbindelse 15 pct. rabat for skibe over 130.000 nettoton for at tiltrække mere trafik, trods nye trusler fra Houthi-militser efter weekendens amerikanske angreb på Iran.

Se grundstødningen i Reddit-opslaget herunder:

On June 20, the 217m heavy lift vessel Red Zed 1 allided in the Suez Canal after a technical failure caused loss of steering. It struck a quay but was repaired and continued under escort. The Suez Canal Authority confirmed canal traffic was unaffected.
by u/dannybluey in CatastrophicFailure

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062