23948sdkhjf

Kasseres ved 80 pct: Nu kan brugte batterier fra 'Ellen' få nyt liv

Hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind.

'Ellen' runder snart seks år på overfarten Søby-Fynshav.

Den er nu verdens længst sejlende el-færge og har skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. 

Men som alle batterier mister de over tid kapacitet – og for en færge, der skal sejle 40 kilometer uden opladning flere gange dagligt, er kravet nådesløst: Når batterierne falder til 80 pct. kapacitet, må de udskiftes.

Men batterierne bliver ikke skrottet. Det har to forskere fra Syddansk Universitet sørget for. Batterierne kan nemlig få et nyt liv på land som stabile energilagre til sol- og vindenergi.

- Det er næsten det perfekte genbrug, siger Henrik Andersen, lektor på Syddansk Universitet i Sønderborg. 

Sammen med sin kollega, forsker Kun Qian, står han i spidsen for et projekt, der giver færgens batterier en 'second life' som hjørnesten i fremtidens energilagring.

En kæmpe skjult ressource

De fleste elbilbatterier fortsætter i mange år, selv når deres rækkevidde falder. 

For færgebatterier er virkeligheden en anden. De skal kunne levere fuld kraft hver eneste dag, mange gange om dagen. Derfor udskiftes de, længe før de er udtjente.

Og potentialet er enormt. Ellen sejlede med et batteri på 4,3 megawatt-timer – svarende til 26.000 individuelle battericeller. Nok til at opbevare strøm til flere store solcelleanlæg eller vindmøller.

- De er stadig rigtig gode batterier, forklarer Kun Qian.

- Vi har testet dem i laboratoriet, og deres kapacitet og modstand er stadig stabile. De kræver kun minimal sortering for at kunne bruges i stationære lagre, tilføjer han.

Nye teknologier gør drømmen mulig

Det nye projekt, Universal Battery Power Storage, støttet af EUDP-fonden, gør genbruget muligt. 

Her udvikler forskere og virksomheder en fleksibel container-løsning, der kan rumme både nye og brugte batterier – fra elbiler, busser og nu også færger.

Ved hjælp af avanceret elektronik kan systemet håndtere batterier med forskellig alder, kemi og kapacitet – noget, der ellers har været en kæmpe teknisk udfordring.

Resultatet er mobilt energilager, der kan lagre grøn strøm fra sol og vind, reducere spild og stabilisere elnettet – til en markant lavere pris end med nye batterier.

En grøn kædereaktion

For Henrik Andersen og Kun Qian handler projektet ikke kun om teknologi – men om visionen om en cirkulær energisektor.

- I stedet for at smide noget væk, der stadig virker, kan vi skabe en kædereaktion af grøn innovation, siger Andersen.

Og man kan jo spørge sig selv: Hvor grøn er en el-færge egentlig, hvis batterierne ikke kan genbruges?

- Det handler om at bruge det, vi allerede har, på klogere måder. Ellers flytter vi bare miljøproblemet fra udstødning på havet til batteriaffald på land, understreger Henrik Andersen.

De to forskere har netop modtaget det avancerede testudstyr, der gør det muligt at analysere batterierne i detaljer. Med klimakamre, batteritester og præcise måleinstrumenter handler det nu om at bevise, at bæredygtig transport ikke stopper ved kajen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093