Transportdirektøren er ude: Hvad så med færgeplanerne, Ærø?
Transportdirektøren, der sad med hovedansvaret for ø-kommunens færgefart har forladt jobbet. Kommunen arbejder videre med at tænke alt forfra, siger borgmesteren
Kim Nielsen er fortid som transportdirektør i Ærø Kommune.
Den melding kom - ret kortfattet - ud af kommunen i sidste uge.
Kim Nielsen blev ansat den 1. oktober 2024 og bare en måned efter faldt Ærøs storstilede færgeprojekt til jorden, da et snævert flertal i Kommunalbestyrelsen vedtog at skrinlægge drømmen om to batterifærger i aluminium til ruten Ærøskøbing-Svendborg.