23948sdkhjf

Dobbeltrolle-sag spøger igen efter afsløring af mailkorrespondance

Sagen har fået nyt liv efter en aktindsigt i en korresponance mellem havn og Semco Maritime

Sagen om Søren Gades mulige dobbeltrolle vil tilsyneladende ikke lægge sig. 

Berlingske har fået aktindsigt i en mailkorrespondance mellem Esbjerg Havn og Semco Maritime, der planlægger at stå for byggeriet af patruljeskibe i Danmark.

Aktindsigten viser en dialog mellem parterne siden januar sidste år. 

Semco Maritime og havnedirektør Dennis Jul Pedersen har blandt andet diskuteret prisoverslag og finansieringsmodel, ligesom havnedirektøren har spurgt til, hvor langt den politiske proces var i forhold til byggeriet.

Det sætter Søren Gade i en prekær situation. 

For han har gentagne gange afvist, at Esbjerg Havn - som han er bestyrelsesformand for - spiller nogen rolle i byggeriet af patruljeskibe.

Søren Gade har i løbet af foråret og sommeren været centrum i en debat om, hvorvidt han både kunne være havnens bestyrelsesformand og Folketingets formand, idet beslutningen om hvor, skibsbyggeriet bliver placeres, skal træffes i netop Folketinget.

Både Dennis Jul Pedersen og Semco Maritime - som Berlingske har talt med - fastholder, at havnen ikke har noget at gøre med byggeriet af de omtalte skibe. 

- Vi arbejder selvfølgelig med vores kunder omkring deres behov. I dette tilfælde et mere moderne og effektivt værft, end Danmark tidligere har set. For havnen er slutresultatet dog det samme, nemlig arealudleje, skriver Dennis Jul Pedersen til mediet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203