Asymmetrisk søkrig: Billige ukrainske overfladedroner udfordrer dyre krigsskibe
Af Krigen mellem Rusland og Ukraine har vist, hvordan maritime lavpristeknologier i form af ukrainske maritime flådedroner – eller ubemandede overfladefartøjer (USV’er) effektivt har stækket den russiske Sortehavsflåde.
Det skriver The Maritime Executive på baggrund af en artikel forfattet af David Kirichenko, associeret forskningsstipendiat ved Henry Jackson Society, bragt af Center for International Maritime Security (Cimsec).
- Ukraine står ved en skillevej i militær udvikling, som kan sammenlignes med skelsættende begivenheder som Agincourt eller Pearl Harbor: Dyre bemandede krigsskibe står overfor eksistentielle trusler fra prismæssigt overkommelige ubemandede overfladedroner, siger admiral James George Stavridis, tidligere Nato Supreme Allied Commander.
Opsigtsvækkende fuldtræffere
I januar 2025 nedskød Ukraine ud for Krim to russiske MI-8-helikoptere og beskadigede en tredje med modificerede Magura V5-flådedroner med varmesøgende missiler.
Og så sent som i sidste måned nedskød ukrainske havdroner med AIM-9 Sidewinder-missiler til ca. 300.000 dollar stykket to russiske jagerfly, som ifølge artiklens forfatter, står til en stykpris af 50 mio. dollar.
Andy Yakulis, tidligere chef for den amerikanske hærs specialoperationer, opsummere det økonomiske paradoks, som Ruslands krig i Ukraine har vist verden:
- Hangarskibet 'USS Gerald R. Ford' koster 13 mia. dollar, mens andre platforme som et F-35 fly koster mellem 80 og 100 mio. dollar stykket. Og i Det Røde Hav har den amerikanske flåde affyret missiler til stykpriser på en million dollar for at nedskyde Houthi-droner til 40.000 dollar stykket. Samtidig er Kina i fuld gang med masseproduktion af billige, militære aktiver, der kan ødelægge vores dyre kapaciteter, siger Andy Yakulis.
For bare tre år siden, havde Ukraine stort set ingen flåde. Den var blevet elimineret i 2014, da Rusland annekterede Krim. Ukrainernes eneste større krigsskib, fregatten' Hetman Sahaidachny', sænkede ukrainerne selv ved Ruslands fuldskalainvasion i februar 2022 for at forhindre, at fjenden fik fat i det.
- Før invasionen (2022) forstod Ukraine, at det ikke kunne matche russerne i konventionel flådestyrke, fortæller Serhii Kuzan, tidligere rådgiver for Ukraines Forsvarsministerium og i dag formand for Ukrainian Security and Cooperation Center.
Ukraines asymmetriske flådestrategi
Ukraine vedtog derfor en såkaldt asymmetrisk strategi med fokus på kystnære missilsystemer, små fartøjer og luftstøtte. I 2022 blev maritime droner tilføjet som den ukrainske flådes primære angrebsvåben til søs.
- Strategien har tvunget Rusland til at flytte sine skibe væk fra Krim til mere sikre havne og givet Ukraine mulighed for at genvinde kontrol over strategisk vigtige farvande, siger Roy Gardiner, open source-våbenforsker og tidligere officer i Canadas Armed Forces.
Omkostningseffektiviteten er blot én fordel ved de maritime droner. Taktikken har også en betydelig psykologisk og operationel indvirkning:
- Jeg har flere gange sagt, at krigen i Ukraine har vist, at karakteren af moderne krigsførelse har ændret sig og fortsætter med at gøre det, siger general Valerii Zaluzhnyi, tidligere øverstkommanderende for Ukraines væbnede styrker og nu ambassadør i Storbritannien.
Erfaringerne fra Ukraine viser ifølge forfatteren, at de militære budgetter bør omfordeles fra ensidigt at fokusere på få, dyre platforme til en kombination med masseproducerede, billige ubemandede systemer på tværs af landenes nationale militærer for bedre interoperabilitet.
Desuden bør de europæiske bør desuden omstrukturere deres doktriner og øvelser så de i langt højere grad inkluderer dronetaktikker.
Mindre, netværksforbundne enheder med modulære mission-pakker vil øge den militære fleksibilitet og slagkraft.
