23948sdkhjf

DSV-direktør veksler konstituering til permanent aftale

Morten Lisby runder snart 20 år i DSV. Nu indtager han en af de ledende poster permanent

Efter en periode som midlertidig direktør har Morten Lisby nu fået posten som permanent direktør for DSV Air & Sea A/S i Danmark. Det bekræfter han selv i et opslag på LinkedIn.

- Jeg har den store ære og glæde at dele, at jeg nu er udnævnt som Managing Director for DSV Air & Sea A/S – efter en periode som interim, skriver han og tilføjer, at der nu starter et unikt kapitel i hans arbejdsliv.

- Jeg er både stolt og ydmyg over at få lov til at stå i spidsen for sammenlægningen af to fantastiske virksomheder: integrationen af Schenker og DSV. At være med dér, hvor vi bygger noget nyt – sammen.

- "Winning As One" er ikke bare ord. Det er en ny retning, vi skal finde sammen. Det handler om mennesker, om kultur, om at forene det bedste fra to verdener.

- Jeg går ind i denne rolle med både stolthed og dyb taknemmelighed over den tillid, jeg er blevet vist – og de kollegaer kunder og leverandører, jeg får lov til at arbejde sammen med, slutter han.

Hos DSV siden 2006

Morten Lisby har næsten 20 års erfaring i DSV, hvor han har avanceret gennem en række ledende stillinger.

Karrieren begyndte i Los Angeles i 2006, hvor han arbejdede med luftfragtekspedition. I 2008 vendte han hjem til Danmark og blev ansvarlig for DSV XPress i Aarhus og siden i Horsens. Her skabte han en markant turnaround i 2010 med en EBITA-vækst på 987 procent, samtidig med at han gennemførte en succesfuld sammenlægning af fem afdelinger og effektiviserede arbejdsgange.

Fra 2010 til 2015 havde han ansvar som Department Manager for både XPress og Airfreight Export i Horsens med en årlig omsætning på over 175 mio. kroner og 26 ansatte under sig. Herefter fulgte en række nationale ledelsesposter som General Manager, Director, og fra 2020 Senior Director med ansvar for produktudvikling og driftsområder inden for Air, Sea, Rail og XPress.

I 2024 blev han Vice President for Operation & Products, og efter en periode som interim direktør, er han nu udnævnt som Managing Director for DSV Air & Sea Denmark A/S – den øverste leder for selskabets danske luft- og søfragtsaktiviteter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05