23948sdkhjf

DFDS markerer debut på ny europæisk rute

Der er allerede indgået aftale med en specifik kunde, der skal have fragtet aluminium med DFDS på en ugentlig afgang

En ny rute mellem Spanien og Holland har set dagens lys.

DFDS står bag ruten, der fik sin officielle debut den sidste fredag i maj, da 'Belgia Seaways' stævnede ud fra Matrans Terminal i Rotterdam med kurs mod spanske Vilagarcía de Arousa.

Ruten er etableret til at håndtere en bred vifte af gods – fra tunge og overdimensionerede projektsendinger til enhedslast og specialiserede industrivarer – og muliggør forbindelser til Storbritannien, Skandinavien og det europæiske fastland.

Ruten blev præsenteret tilbage i januar, hvor det samtidig kom frem, at der allerede var landet aftale med aluminiumsproducenten Hydro.

DFDS og Hydro har indgået en aftale om at transportere Hydros aluminiums-produkter på ruten hver uge.

- Ruten har et betragteligt potentiale, hvilket vil komme det bredere marked til gode (...). Vi glæder os over at indgå et stærkt partnerskab med Hydro, lyder det i en pressemeddelelse fra Mathieu Girardin, der er chef for DFDS' færgedivision.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078