Havn har vinket farvel til kul - men holder godsniveauet oppe
Af Benita Dreyer-Andersen
700.000 ton kul om året.
Så meget har Esbjerg Havn vinket farvel til i forbindelse med, at Ørsteds kulkraftværk på havnen lukkede endeligt ned i august sidste år.
Men det betyder ikke, at havnens håndterede godsmængder er faldet. Tværtimod har havnen formået at lande på et niveau, der er nogenlunde det samme som de foregående år.
Det fremgår af en opgørelse, som Esbjerg Havn har sendt til Søfart.
I 2024 landede godshåndteringen på 3,9 mio. ton mod 4,0 året før. Niveauet fra 2018 og til i dag har svinget i niveauet 4,4 til 4,0 mio. ton.
Tallet bevidner, at havnen har oplevet vækst i de øvrige godstyper, hvilket har udlignet tabet fra kul.
- Vi har formået at udfase transporten af kul, tilpasse os markedets behov og samtidigt opretholdt en stabilt høj godsmængde. Det er resultat af flere års målrettet arbejde og investeringer, som vi begynder at høste frugterne af, siger Jesper Bank, CCO på Esbjerg Havn.
12 pct. vind
Esbjerg Havn har længe satset på udskibning af offshoreelementer, og har indtil videre været involveret i 60 vindprojekter til havs.
I 2024 udskibede havnen 1.560 MW offshore vind - hvilket er det højeste niveau siden 2019 - men faktisk udgør godsmængden fra vindsektoren "kun" 12 pct. af havnens samlede tonnage.
For selvom virksomheder i hele verden ser til, mens uvished om told og handelskrige fylder på den globale scene, oplever havnen og dens kunder, at den globale samhandel intensiveres.
Det efterlader et tydeligt aftryk i det gods, som håndteres på havnen, lyder det fra Jesper Bank.
- Efterspørgslen er drevet af både import til og eksport fra Danmark til resten af verden og består af alt fra forbrugsgoder som biler og til trailergods. Vi oplever også stor efterspørgsel fra danske virksomheder til den ’klassiske’ industriproduktion, særligt fra bygge-og anlægssektoren, komponenter til fødevareindustrien og den øvrige brede industri, siger han.
Brexit og Covid-19 blev et vendepunkt
Som så mange andre havne vågnede Esbjerg op til en ny virkelighed, da Brexit og sidenhen coronapandemien ramte. Begge kriser blev en anledning for virksomhederne til at vurdere, om deres logistik- og værdikæder var så robuste, som de ønskede.
Det har ændret handelsmønstrene og skabt nye afsætningsmuligheder for både virksomheder og havne, lyder det fra Jesper Bank.
- Vi har kunnet fornemme et skift i den globale samhandel og efterspørgsel fra virksomheder, som ændrede vores strategiske perspektiv. Vi har investeret markant i at udvikle havnen for at imødekomme efterspørgslen, som betyder, at vi i dag har færdigbygget og stadig opfører nye terminaler og ramper, som kan tage imod større mængder af gods, udtaler Jesper Bank.
Det høje aktivitetsniveau i den globale samhandel stiller krav til havnenes omstillingsparathed i hele verden.
Flaskehalse og ventetid kan hurtigt blive en kostelig affære for de virksomheder, som bliver berørt af det. Derfor har Esbjerg Havn også investeret massivt i de løsninger, der kan gøre arbejdsgangen mere smidig.
- Vi mærker ikke, at den globale handel skulle være aftaget – tværtimod. Vi har mere travlt end nogensinde og det stiller store krav til, at vi kan være så effektive som muligt, ekspedere hurtigt og holde ventetiden lav. Heldigvis ser vi, hvordan vores investeringer for flere år siden har lagt sporene til, at vi i dag kan servicere vores kunder bedst muligt i den verden, at de skal navigere i, slutter Jesper Bank.
Regnskab og mediestorm
Godsopgørelsen kommer i kølvandet på havnens netop offentliggjorte regnskab, der markerer havnens bedste resultat i nyere tid.
Overskuddet for 2024 lyder på 89,5 millioner kroner, hvilket er en stigning på over 22 procent sammenlignet med året før.
Det sker samtidig med, at havnen har investeret 455 millioner kroner i udvidelser og infrastruktur, skrev JydskeVestkysten.
Men trods de gode takter i regnskabet har havnen også brugt forsommeren i en mediestorm om bestyrelsesformand Søren Gades dobbeltrolle og ansættelsen af byrådspolitiker Karen Sandrini i en midlertidig stilling.
Alligevel løfter havnens ledelse sløret for en historisk høj egenkapital på 1,3 milliarder kroner og en likvid beholdning på over 220 millioner.
Investeringerne er målrettet energi- og offshoresektoren og skal ifølge ledelsen sikre Esbjerg Havns position som en af Nordeuropas førende havne inden for grøn omstilling.
Samtidig er dele af havnens aktiviteter overført til en ny selskabsstruktur med ekstern investor for at tiltrække flere aktører.
Det ordinære driftsresultat for 2025 ventes dog lavere – blandt andet som følge af øgede afskrivninger og lån til uddybning af Grådyb og nye anlæg.
