Det er sådan set fuldstændig logisk, at spritnye brændstoffer medfører nogle motortekniske udfordringer, som man ikke har oplevet med dieselolien.
Det mener i hvert fald Jesper Schramm, der er civilingeniør og professor emeritus ved DTU med speciale i skibsmotorer. For ifølge ham giver det sig selv, at det er besværligt at skifte væk fra et brændstof, man har over 100 års erfaring med at bruge.