23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Trump erklærer sejr i Det Røde Hav: "De har kapituleret"

Trump hævder, at han har sikret skibsfarten i Det Røde Hav med en våbenhvile med houthi-oprørerne, der siden november 2023 har angrebet handelsskibe i området

Trump erklærer afslutning på krisen i Det Røde Hav.

Det rapporterer CNN og andre internationale medier. 

USA's præsident, Donald Trump, har erklæret, at han har stoppet den over 17 måneder lange krise med houthi-oprørernes angreb på kommercielle skibe i Det Røde Hav. 

Under en tale i Det Hvide Hus sagde Trump tirsdag nat dansk tid, at oprørerne fra Yemen har indvilget i at stoppe deres angreb på skibe og Israel, og at USA til gengæld vil indstille sine angreb på den iransk-støttede oprørsgruppe.

- De har kapituleret, men endnu vigtigere er det, at vi tager deres ord. De siger, at de ikke længere vil sprænge skibe i luften, sagde Trump ifølge CNN. 

Meldingen kommer efter heftig diplomatisk aktivitet de seneste dage mellem USA, houthierne og Oman som forhandler. Omans udenrigsminister al-Busaidi skrev på X, at drøftelserne "har resulteret i en våbenhvileaftale mellem de to sider". 

Den ledende Houthi-leder, Mohammed Ali al-Houthi, udtalte sent tirsdag, at Trumps "meddelelse om et stop for den amerikanske aggression mod Yemen først vil blive evalueret på stedet". 

Og Field Marshal Mahdi al-Mashat, som er præsident for oprørsgruppens øverste politiske råd, har dog sået tvivl om Trumps påstand om, at oprørsgruppen har "kapituleret" i forhold til fortsætte dens angreb i Israel.  

Ifølge Lloyd's List er der ingen rapporterede angreb på kommercielle skibe i flere måneder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.107