23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mærsk venter vækst i USA men ser toldsituation som uforudsigelig

Det danske rederi Mærsk har set fortsat robust efterspørgsel i USA i starten af 2025, men når det kommer til told, er situationen ikke til at forudsige.

Det skriver Mærsk i en global markedsopdatering, forud for at USA's præsident, Donald Trump, onsdag aften dansk tid ventes at lancere en stribe nye toldsatser på varer fra udlandet.

I markedsopdateringen skriver Mærsk, at det fortsat er selskabets primære forventning, at der vil være vækst i USA, men at omskiftelig geopolitik slører sigtbarheden.

- Midt i al tumulten fokuserer vi på nøgleindikatorer som skiftende mønstre for efterspørgsel og kundeadfærd, siger Mærsks kommercielle direktør, Karsten Kildahl, i markedsopdateringen.

- Vi er klar over, at dette kan ændre sig, men vores data viser, at momentum for efterspørgsel fra anden halvdel af 2024 stort set fortsatte ind i første kvartal af 2025, lyder det videre.

Mærsk understreger desuden, at USA har så stor indflydelse på den globale økonomi, at faldende forbrugertillid kan komme til at påvirke forsyningskæder.

- Forbruger, der reagerer på opfattede risici og finansiel usikkerhed, kan i sidste ende føre til forsigtigt forbrug, hvilket igen kan give yderligere ringe i vandet, skriver Mærsk.

Rederiet påpeger selv, at der på nuværende tidspunkt forud for den amerikanske regerings udmelding senere onsdag er stor usikkerhed forbundet med toldsituationen.

- Det lader til at være meget "frem og tilbage", lyder det fra Mærsk.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11