EU forventes at indføre tillægstold på en række varer med oprindelse i USA fra 15. april 2025.
Tiltaget kommer som et direkte modsvar på USAs øgede toldsatser på visse EU-varer, herunder en 25 pct. told på import af stål, aluminium og relaterede produkter, som USA indførte 12. marts 2025. EUs planlagte tillægstold omfatter både genindførelse af tidligere suspenderede toldsatser og introduktion af nye.