Construcciones Navales P. Freire, S.A.
Vi kan lige så godt smage ordentligt på den stribe spanske ord.
Det er nemlig navnet på det værft, der skal bygge DTUs - og Danmarks - nye forskningsskib 'Dana V'.
Det meldte DTU, der er bygherre på projektet, ud mandag eftermiddag.
Ifølge DTU har værftet god solid erfaring med at konstruere skræddersyede, højteknologiske fartøjer, der er beregnet til at udføre meget komplekse operationer, og derfor faldt valget på dem, fremfor de to andre spanske værfter, der også var med i opløbet.