'Stena Livia' skal fremover have lunere vand under kølen.
Stena Line har nemlig solgt færgen til rederiet StaitNZ, der driver færgetrafikken over Cookstrædet mellem de nord- og sydlige øer i New Zeeland.
Det skriver Shippax.
Lige nu sejler 'Stena Livia' mellem Travemünde, Tyskland og Liepaja, Letland. 'Stena Livia er et søsterskib til 'Connemara', som blev en del af Cook Strait-flåden i 2023.
'Stena Livia' vil få nyt navn og gennemgå tørdok vedligeholdelse i Europa, før den ankommer for at blive en del af Cook Strait-flåden i juli. Den vil senere i år erstatte 'Strait Feronia,' der er fra 1997.
Den nye færge vil øge køretøjskapaciteten med 10 procent og tilbyde en betydelig stigning i passagerpladsen med yderligere opgraderinger, lyder det fra selskabet.