Nu er datoen sat for ny batterifærges debut i dansk farvand

Den 16. juni.
Det bliver dagen, hvor Molslinjens nye elfærge 'Nerthus' - forhåbentlig - får debut i dansk farvand.
Dog et lidt andet geografisk sted, end det der først var tiltænkt.
'Nerthus' er bygget til at varetage trafikken mellem Bøjden og Fynshav, men til en start kommer den til at sejle ruten mellem Kalundborg og Samsø.
Samsø er en destination, hvor passagertallet stiger meget hen over sommeren, så vi har brug for at kunne indsætte en færge med mere kapacitet. Derfor vælger vi at tage Alslinjens færge og sætte ind på Samsø Administrerende direktør i Molslinjen, Kristian Durhuus.
Et kneb, Molslinjen er nødt til at tage i brug for at få sommerens sejladser til at gå op. Det fremgår af en pressemeddelelse fra rederiet.
Dermed må alsingerne vente lidt længere på deres nye elfærge.
- Samsø er en destination, hvor passagertallet stiger meget hen over sommeren, så vi har brug for at kunne indsætte en færge med mere kapacitet. Derfor vælger vi at tage Alslinjens færge og sætte ind på Samsø, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

To forsinkede færger
Det er forsinkelser på værftet i Tyrkiet, der bygger de to elfærger, der får Molslinjen til at foretage den mindre færgerokade.
Rederiet skulle have haft en ny færge, 'Nerthus', til Alslinjen før jul, men byggeriet blev ramt af forsinkelser, der har trukket leveringen ind i 2025.
Det samme gælder for rederiets nye Samsø-færge 'Tyrfing', der skal sejle mellem Kalundborg og Ballen. Den skulle have været leveret lige efter årsskiftet, men er også forsinket.
Molslinjen håbede, begge færger ville være klar til påsketrafikken, men sådan gik det ikke.
I stedet satser man på midten af juni for 'Nerthus' vedkommende.
I mandags startede prøvesejladserne for 'Nerthus' i farvandet omkring det tyrkiske værft Cemre, hvor begge færger bliver bygget.
Rederiet har ikke meldt en dato ud for, hvornår Samsø-færgen 'Tyrfing' bliver sat i drift.
Molslinjens nye elfærge i testsejlads:
Molslinjens elsatsning ser ind i mere forsinkelse