Havneudvidelsen i Frederikshavn er blevet kaldt århundredets skandale og kan ende med en milliardregning til kommunens skatteydere.
Noget er gået helt galt i forløbet, en advokatundersøgelse ventes at kaste lys over, om der har været urent trav undervejs og om nogen kan stilles til ansvar, og imens forsøger en ny havneledelse med kommunaldirektør Thomas Eriksen i spidsen at rette op på driften og begrænse tabet.