Mærsks adm. direktør Vincent Clerc kan se tilbage på et 2024, hvor Mærsk klarede sig så godt, at det udløser en solid bonus svarende til en lønstigning på 647.000 kr. om måneden i kølvandet på et overraskende stærkt år med pæne fragtrater som følge af uro i verden.
Ifølge årsregnskabet, som Mærsk lagde frem i går, får Vincent Clerc en samlet lønpakke med fast løn og resultatafhængig bonus på 48,34 mio. kr. Det svarer til en månedlig lønseddel på 4.028.333 kr.